DØREN

DØREN

I John. 10,9 læser vi Jesu ord således: Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange.

Jeg har mødt en del mennesker, der citerer Luk. 22,19: Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!« og siger at derfor er det sådan at når vi holder nadver så spiser vi helt bogstaveligt Jesus.

Når jeg så spørger disse mennesker: mener du så at Jesus er en dør med hængsler, dørhåndtag og det hele, så reagerer de gerne lidt forfærdet og siger: ”nej, det er da bare billedsprog, som betyder at Jesus er vejen ind til Guds rige ved tro på Ham”.

Det er mig en kilde til evig undren at de samme mennesker, der sagtens kan se at Jesus taler i billedsprog, når Han kalder sig selv for døren ikke kan se at Han taler i billedsprog, når Han taler om at vi skal spise Hans legeme. Altså at Han bruger sit legeme, som et billede på Guds ord, som er det vi skal leve af og ved. De hæger sig fast til en gammel katolsk lære, som er vokset direkte ud af hedenske traditioner, og derved tilbeder de Gud på en ubibelsk måde. Det er noget Gud hader og beskriver med det hebræiske udtryk AVODAH SARA, der bruges til at beskrive både afgudsdyrkelse og dyrkelse af Gud på en uhellig måde.