NIKOLAITTERNES GERNINGER

NIKOLAITTERNES GERNINGER

Jesus skrev således til Efesos i Åb. 2,1-7: Dette siger han, som holder de syv stjerner i sin højre hånd, han som vandrer mellem de syv guldlysestager:   Jeg kender dine gerninger og din møje og udholdenhed og véd, at du ikke kan døje de onde, og at du har prøvet dem, der påstår at være apostle, men ikke er det, og har fundet, at de lyver.   Du har udholdenhed og har døjet meget på grund af mit navn og er ikke blevet træt.   Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed.   Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig.   Men det fortrin har du, at du hader nikolaitternes gerninger, som jeg også hader.   Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give at spise af livets træ, som står i Guds paradis.


Vi ved ikke hvem Nikolaitterne var, men vi ved hvad udtrykket betyder: Dem, der gør sig til herrer over lægfolk.


Altså en herskende gejstlig klasse!


Vi kan så også læse om den nye pagt i Jer 31,34: Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: »Kend Herren!« For alle kender mig, fra den mindste til den største, siger Herren. Jeg tilgiver deres skyld og husker ikke længere på deres synd.


Jesus hader dem, der bruger religion til at sætte sig på andre mennesker, og det gælder hvad enten de gør det med et dårligt motiv, eller med et godt motiv, for Han ønsker selv at være den, der vejleder sine brødre. Det kan vi se af det Han siger her i Matt. 23,8-10: I må ikke lade jer kalde rabbi; for én er jeres mester, og I er alle brødre.   Og I må ikke kalde nogen på jorden jeres fader; for én er jeres fader, han, som er i himlen.   I må heller ikke lade nogen kalde jer lærer; for én er jeres lærer, Kristus


Føler du at du ikke er klog nok til at forstå bibelen, så du er nød til at rette dig blindt efter visse selvbestaltede lærere, så lad mig sige dig dette: Evigheden er for lang til at spille hasard med, og livet her er for kort til at spilde!

Det er bedre at bruge tiden på at studere Bibelen, end på fodbold, formel 1 eller lignende end at risikere at følge en forfører til Helvede, eller at miste den frihed, som den sande Kristus har lovet os.

Uanset hvem du er, og hvad din IQ ligger på, så har du dette løfte fra Gud i Jak 1,5-8: Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den.   Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden.   Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd.


Du skal dog vide, at du ikke kan nøjes med at bede Gud om visdom, og så få den uden videre. Du må gøre den indsats at bruge tid på at studere både historien, og Bibelen. Gør du det under oprigtig bøn og med kompromisløs kærlighed til sandheden, så vil Gud vejlede dig frem til sandhed, og indsigt og visdom. Det er sådan Han har besluttet at bevare sin kirke. Ikke de store forkromede organisationer, som mennesker elsker at bygge op, men den sande kirke, som er sammensat af mennesker, der elsker Sandheden, og er villige til at satse noget på den.


Tredje eksempel: Flugten til Amerika

Også i Sverige forfulgte den lutherske statskirke folk af baptistisk overbevisning, og tvangsdøbte deres børn. Det fik mange til at flygte til Amerika for der at kunne praktisere deres tro i frihed for forfølgelse. Det blev der lavet en betagende film (utvandrarna) om, med Max von Sydow i en af hovedrollerne.


Hvordan det forholdt sig i Norge kender jeg intet til, men lur mig om ikke der hændte noget lignende der også.


Midt i 1960’erne fik jeg et arbejde, som arbejdsdreng på en fabrik i den sydlige udkant af Oakland i Californien. Den første tid jeg boede der kom jeg i den danske kirke i Oakland, som jo var en kirke (med dansk uddannet præst) under ”danske kirker i udlandet”.

Det var akkurat lige så kedeligt og tomt, som at komme i folkekirken herhjemme, så jeg søgte ”andre græsgange”. Det fandt jeg via barnebarnet til den danske indvandrer, som jeg havde fået ”room and board” hos.


              Jeg begyndte nemlig at komme i den samme kirke, som barnebarnet og hendes mand, som den dag i dag hører til mine nære venner. De og deres børn og børnebørn kommer  jævnligt og besøger os her i Danmak. Kirken hed "Swedish Covenant church", det var et velsignet sted at komme, og det var mit indtryk at det var en kirke, som havde sine rødder i svenske immigranters evangelisering for længe siden. Det fik jeg bekræftet, da jeg besluttede at Google swedish covenant church, for det ledte mig frem til ”evangelical free church of america”, som oplyser at bevægelsen blev grundlagt af skandinaver, der flygtede fra den lutherske statskirke. Kirkerne voksede, og voksede til at bestå af mange andre end folk med skandinavisk baggrund.


Ville det ikke have været dejligt, om vi kunne have beholdt disse stærkt dedikerede mennesker her i Skandinavien? Måske kunne vi have haft en række levende Jesustro kirker at have fællesskab med, og evangelisere sammen med.